hinduguder.htmEü´š¶´š¶mBIN‚êê Guder

ll

HINDUISMENS GUDER

Vedisk tid:
ariernes guder
Hinduismens tre hovedguder Kvindelige
guder
Dyaus SHIVA VISHNU BRAHMA Ganges
Indra Parvati Lakshmi Sarasvati Kali
Surya Ganesh Krishna Gayatri Durga
Vishnu Skanda/ Rama    
Agni Murugan  
Varuna Nataraja      
Yama        
Rudra        
         

Der findes et meget stort antal guder i hinduismen. De ældste guder er måske de vediske guder, d.v.s. de guder som blev tilbedt af de ariske folk. Da arierne vandrede ind i Indien, bragte de deres religion og dens mange guder med sig. Igennem de følgende århundreder blandedes ariernes religion med andre kulter i Indien, som enten var der i forvejen, eller som opstod senere. Der er igennem et par tusind år kommet nye guder til, og de gamle guder er aldrig blevet helt glemt. Derfor er den indiske gudeverden så mangfoldig.

Vedisk tid: ariernes guder

De guder, som arierne tilbad, var mest mandlige guder, som var forbundet med naturens kræfter. I de gamle vediske tekster nævnes kun ganske få kvindelige guddomme. De vigtigste af de vediske guder er:
Dyaus, er den oprindelige faderguddom. Navnet Dyaus er det samme som det græske Zeus, og det latinske Jupiter. Men guden Dyaus blev aldrig så populær som sine børn.
Indra var en af de mest populære guder i det gamle ariske krigersamfund. Indra ligner den gamle nordiske gud, Thor. Ligesom Thor forbindes Indra med torden og regn. Med sin tordenkile dræber Indra sine fjender.
Surya, solguden, kørte hver dag hen over himlen i sin vogn.
Vishnu var i vedisk tid forbundet med ofringer, og dengang var han en underordnet gud. Først langt senere blev Vishnu den overordnede gud, som han er i hinduismen i dag.
Agni, ildguden. Han var præsternes gud, fordi ilden blev anset for at være selve guden Agni. Agni er tilstede overalt, hvor der er ild eller torden og lyn. Når man ofrede, blev offeret ført til gudernes verden af ilden, og derfor var ildguden vigtig i vedisk tid.
Varuna er herskerguden, som skal opretholde den kosmiske orden. Han sidder på en trone i sit store palads i himlen med andre guder siddende omkring sig som sit hof. Varuna kan godt minde lidt om Odin, fordi ligesom Odin, havde Varuna sine spioner, som overvågede alt, hvad mennesker foretog sig i hele verden, og rapporterede det til ham. Varuna straffede mennesker, som begik synder. Derfor var man meget bange for ham, og tilbad ham med meget større respekt end de andre vediske guder.
Yama, dødsguden. Yama henter de døde til forfædreverdenen, hvor de , som har levet fortjenstfuldt, lever videre i en evig fest, omtrent som vikingernes Valhal.
Rudra. Ligesom den græske gud Apollon, er Rudra en uberegnelig gud, som skyder pile mod mennesker og rammer dem med sygdom og ulykke. Rudra var også de helbredende urters vogter.
Der findes i dag kke templer indviet til de vediske guder, men de er alligevel stadig til stede, fordi brahminpræsterne reciterer de gamle vediske hymner til deres pris. De er også repræsenteret i de større templer i mindre helligdomme, selvom Shiva og Vishnu nu langt overskygger de vediske guder.

Shiva, Vishnu og Brahma, hinduismens tre hovedguder

Kredsen af guder omkring Shiva.
For de hinduer, som først og fremmest tilbeder Shiva, er han den vigtigste gud, som står over alle andre. Shiva har vist sig i uendelig mange former. Shiva er den gud, som lader verden gå under, mens Vishnu er den, som opretholder verdens eksistens.
Shiva bor på Kailash bjerget i Himalaya sammen med sin hustru, Parvati, og sin søn Ganesh, guden med elefanthoved, sønnen Skanda, som er kendt og elsket i Sydindien under navnet Murugan. Man repræsenterer Shiva som Nataraja, ("dansens konge"), idet Shiva med sin dans og sit trommespil holder verden i gang. Når han holder op med at danse, går verden under.
Ofte repræsenteres Shiva af en fallos, en linga, som er kombineret med en vagina, yoni.
Tyren Nandi er knytte til Shiva, og man ser ofte en skulptur af Nadi, som ligger foran templet med hovedet vendt mod Shivas tempel.
Man ved ikke, hvor Shiva kommer fra, men han var ikke accepteret i vedisk tid. Shiva er sikkert en lokal guddom, som langsomt er blevet indkorporeret i den hinduistiske gudeverden, hvor han i dag indtager en dominerende position.

Vishnu og kredsen omkring ham.
Vishnu har en historie, som går tilbage til vedisk tid. Dengang var han en mindre betydende gud, men i dag er han den ene af de to største guder i den hinduistiske gudeverden.
Vishnu har haft 10 inkarnationer, d.v.s. han har antaget forskellige former. Til hver af disse former knytter der sig en mytologisk beretning, som forklarer, hvorfor han antog disse forskellige former.
Guden Rama er den mest kendte af Vishnus inkarnationer, og også guden Krishna anses for at være lig med Vishnu. Vishnu har også taget form af en skildpadde, og en smuk kvinde, ved en bestemt lejlighed (se myten om kærningen af urhavet).
Vishnus hustru er frugtbarhedens og lykkens gudinde, Lakshmi, som også hedder Shri.

Brahma og kredsen omkring ham.
I modsætning til Shiva og Vishnu består Brahma ikke fra én verdens undergang og til der opstår en ny verden. Når en ny verden skal skabes, spirer en lotus ud af Vishnus navle, og i denne lotus sidder der en ny Brahma, som får til opgave at skabe den ny verden, og alt hvad der er i den.
Det er grunden til, at hinduernes nok tilbeder Brahma, men der bygges meget få templer indviet til ham. Et af de få templer for Brahma findes i Pushkar i Rajsthan.
Brahma er gift med Sarasvati, lærdommens og musikkens gudinde. Hun lærer skrivekunst og musik af Brahma, og fra Sarasavati går kundskaben og lærdommen videre til menneskene. Alle, som har et erhverv, som indebærer visse kundskaber og brugen af redskaber, tilbeder Sarasvati en gang om året. (Se dias om Sarasvati puja).
Brahma har i nogle traditioner en anden hustru, nemlig Gayatri, som repræsenterer den opgåendesols velsignende og livgivende kraft.

Kredsen af kvindelige guder

De ariske erobrere, som trængte ind i Indien i det andet årtusind f.v.t. var hyrder og krigere, og deres guder var mest mandlige. Men de folk, som boede i Indien, var agerbrugere, og derfor havde de kvindelige frugtbarhedsgudinder. Derfor må vi regne med, at de kvindelige guddomme har en længere historie i Indien, end de vediske guddomme. I de fleste landsbyer i Indien findes der templer for lokale frugtbarhedsgudinder.
Selvom de mandlige guder måske dominerer i brahminsk hinduisme, så er der en række kvindelige guddomme, som har stor betydning i hinduismen.
Ganges- Indiens hellige flod anses for at være en gudinde, og det sted hvor Ganges møder Yamuna floden fejres hvert 12 år Kumbha Mela, den største hinduistiske fest overhovedet.
Kali. Denne gudinde er en frytgindgydende form af Shivas hustru, Parvati. Kali er særlig populær i Bengalen. Hun afbildes med helt sort hudfave, og et skrækindjagende ansigt. Ofte har hun en krans af afhuggede hoveder om halsen. Det er de dæmoner, som hun har besejret i kamp.
Mange lokale gudinder er i dag anset for at være inkarnationer af Kali.
Durga, er meget lig Kali, hun er en form af Shivas hustru, Parvati. Durga er en krigerisk og stærk gudinde, som kæmper imod og overvinder dæmoner.

Landsbyguder

I Indiens mange tusind landsbyer findes der lokale guder og gudinder, som ikke klart kan identificeres som former af Shiva og Vishnu og deres hustruer. Diasserien om Aiyanar giver et eksempel på sådan en lokal gudeverden, men der er mange andre af den type i Indiens mange forskellige regioner.

Hinduismens forskellige sektioner

Brahmanisme.
Ældre lag: vedisk religion og vediske guder, sanskrit recitation af brahminpræster.
Guder: Varuna, Rudra, Indra, Yama, Agni, Surya, Vishnu, Dyaus
Yngre lag: hovedguder er nu Shiva og Vishnu, og Brahma, som indtager en lavere position. Shiva og Vishnu bliver identificeret med en lang række andre guder, og derfor bliver de to guder vigtigst. Shivas og Vishnus tilhængere er ikke enige om, hvilken af de to guder, der rangerer højest.

Andre guder og kulter:
Lokale frugtbarhedsgudinder bliver etherhånden føjet til Shiva og Vishnu kulterne, fordi de bliver anset for at være lokale inkarnationer af de to hovedguders hustruer, Parvati og Lakshmi. Der ansættes brahminpræster i gudindetemplerne, og tilbedelsen får samme form som i Shiva og Vishnutempler.

Landbyguder.
Ikke alle landsbyguder bliver forbundet med den brahmanske form for hinduisme omkring Shiva og Vishnu. I mange landsbytempler er præsterne ikke brahminer, og de reciterer ikke vedaerne. Det er derfor svært at se, hvorfor disse landsbykulter hører sammen med den brahmanske hinduisme.

Bhakti religiøsitet.
Bhakti er tilbedelse ved kærlighed. De mest populære mål for bhakti tilbedelse er Krishna og Rama, men der findes mange andre, se f.eks. serien om Aiyappan.
Selvom man ikke tilbeder guder, som ikke findes i den brahmanske hinduisme, så er bhakti religiøsiteten ofte i stærk modsætning til den lærde hinduisme, som praktiseres i brahmanske templer.
I en bhakti kultur kan den enkelte nemlig tilbede sin gud uden hjælp af en brahminpræst. Bhakti religiøsitet kalder på de tilbedendes følelser, og derfor appelerer den til mange mennesker.
I brahmanisme betones menneskenes ulighed, men i bhaktikulterne lægger man vægt på at alle mennesker er lige – i Guds øjne.
Derfor står bhaktireligiøsiteten udenfor den brahmanske hinduisme og dens templer, og det er vanskeligt at assimilere den, sådan som brahmanismen har gjort med så mange lokale kulter.